 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Overblik over inkontinens |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
| Det anslås, at hver 10. dansker rammes af inkontinens. Inkontinens kan mindskes og af og til også helbredes ved behandling. |
|
| Første skridt er at konsultere din læge og få stillet en diagnose. Det er altid en fordel, hvis du kan fortælle lægen om hvor tit, det står på samt omfanget af urinlækagen. |
|
| Der kan være mange årsager til, at blæren ikke kan holde på urinen. Det kan fx skyldes neurologiske skader, sygdom, svækket bækkenbundsmuskulatur, urinvejsinfektioner, fødsel, østrogentab, prostatasygdom eller medicinering. Uanset årsagen er det ikke spor sjovt at miste kontrollen over sin blære. Inkontinens kan også give hudproblemer og medføre smertefulde infektioner i urinvejene. |
|
| Typer af urininkontinens |
Typiske symptomer |
Typiske årsager |
| Stress |
Ufrivillige dryp, når der hostes, grines eller løftes. |
Graviditet, fødsel, menopause, bækkenbund, operationstrauma. |
| Trang |
En pludselig tissetrang og usædvanligt stor urinmængde. Kan også opstå uden inkontinens. |
Ukendt, men ofte i forbindelse med graviditet, fødsel, menopause, bækkenbund og neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom og MP (Multipel Sklerose). |
| Blandingsinkontinens |
Kombination af stress og trang på forskellig måde. |
|
| Overløb |
Hyppige urindryp som følge af ineffektiv blæretømning. |
Mange årsager som fx rygmarvsinfektion, diabetes (sukkersyge), neurologiske skader, Parkinsons syge, MS (Multipel Sklerose), forstørret prostata. |
| Refleks |
Urinafgang uden forvarsel. |
Ukendte årsager, men kan måske være forårsaget af en beskadiget nerve. |
|
|
|
|
